06/06/2019

Ny arkitektpraktikant

Arkitektfirmaet Hovaldt siger velkommen til Anna Schrøder, som er ny arkitektpraktikant her hos os.

Anna, der netop har færdiggjort sin bachelor i Arkitektur og Design, skal opleve vores innovative projekter og dynamiske arbejdsmiljø de næste tre måneder.

Som studerende kan Anna bidrage med frisk viden og de sidste nye tendenser inden for arkitektur og design.

Hele vores team kan ses på vores hjemmeside: https://www.hovaldt.com/tegnestuen/team/

23/05/2019

Timelapse video af Børne- og Ungeinstitutionen Lundergård

Se vores nye timelapse video af Børne- & Ungeinstitutionen Lundergård i Hjørring, der blev opført og afsluttet i 2018. Videoen viser Arkitektfirmaets Hovaldts arbejde med opførelsen af institutionen, der er foregået i godt samarbejde med entreprenør: Arne Andersen Vrå A/S og ingeniør Brix & Kamp A/S.

Institutionen skal indeholde børnehave-, vuggestue-, – legestue- og ungdomsklub. Derfor er der i høj grad tænkt fleksibilitet og lokalefællesskab i indretningen, så skiftende rumstørrelser og fælles udnyttelse af husets faciliteter muliggøres.

16/05/2019

Sommerhus i tæt samspil med naturen

Villa Tornby er et sommerhus på unik grund som hæver sig op mod syd og har fantastisk udsigt mod nord og vest.

Sommerhuset er delt i to bygningsvolumener ud fra en filosofi om at komme nærmere naturen og at ophold i største omfang foregår udendørs.

Husets facader er i ubehandlet træ, som over årene vil patinere til en smuk sølvgrå nuance og huset vil derved putte sig flot ind i landskabet.

Du kan læse mere om projektet her.

27/02/2019

Ny lægeklinik i Frederikshavn

Den nye lægeklinik på Frederikshavn Sygehus står nu næsten færdig og klar til indflytning. Den tidligere modtagelsesklinik har gennemgået en omfattende renovering, og i indretningen er der lagt stort fokus på at skabe moderne og behagelige rammer for både personale og patienter. På billederne ses gang- og ventearealet før og efter den omfattende renovering for Region Nordjylland.

Arkitektfirmaet Hovaldt har været totalrådgiver på sagen med Frandsen & Søndergaard som rådgivende ingeniør.

Den nye lægeklinik indvies d. 04. april 2019 af Regionsrådsformand Ulla Astman.

12/02/2019

Tegnestueleder

Arkitektfirmaet Hovaldt oplever vækst og har i den forbindelse valgt, at udnævne Christian til tegnestueleder. Christian har stor erfaring med ledelsesrollen og en lang række opgaver på cv’et, og han skal fremover være med til at planlægge og styre vores opgaver og udvikling.

Hele vores team finder du på: https://www.hovaldt.com/tegnestuen/team/

14/01/2019

Besøg hos Pilebyg A/S

I fredags d. 11. januar var Arkitektfirmaet Hovaldt på besøg hos Pilebyg på den flotte Villerup Hovedgaard vest for Hjørring. Pilebyg A/S er specialiserede inden for forarbejdning og anvendelse af pil til facadeløsninger, interiør, hegn, støjskærme, og deres nyeste tiltag; biologisk kystsikring.

På Villerups marker dyrkes pilen og det, der ikke anvendes laves til flis i en cirkulær økonomi, der anvendes som CO2-neutral opvarmning af det nærliggende Skallerup Seaside Resort.

I 2014 støttede Realdania op om en restaurering af Villerups udhuse. Her er pil flittigt brugt i facaderne, som afspejler det innovative arbejde med pil.

Besøget sluttede på stranden i Nr. Lyngby, hvor vi så kystsikringen i form af pile-bundter, hvilket holder på sandet – en flot og naturlig løsning på et af nutidens store udfordringer på vestkysten.

Side 1 af 1512345...10...Sidste »