Moderne enfamiliehus med udsigt

Villa P

I tæt samarbejde med bygherre er Villa P blevet tegnet færdigt på baggrund af eksisterende skitser.

Huset er disponeret i to volumener med hver deres ensidige taghældning. Den lave del indeholder soveværelse med walk-in og badeværelse samt kontor og to værelser. Den højere del indeholder husets primære rum; køkken/alrum og opholdsstue samt de praktiske funktioner; badeværelse, viktualierrum og bryggers.

I direkte forbindelse med opholdsstuen har huset en stor overdækket terrasse mod sydvest. Skur og carport afskærmer visuelt haven mod kig fra vejen.

Det vandrette tag ved skur, carport og indgangsparti står flot til husets overordnede og skrå taghældning og giver en balance i husets linjer.