Sommerhus i Ålbæk

Villa Brombærvej

Nyt sommerhus med et enkelt arkitektonisk udtryk i den rå natur.

Huset er indrettet med et stort åbent køkken/alrum i åben forbindelse med opholdsstue. Fra opholdsstuen er der direkte adgang til en stor sydvest-vendt terrasse, der fungere som udendørs platform. Stort skydedørs parti muliggør forlængelse af stuen med terrassen.

Huset har loft til kip som skaber store åbne rum. Der er mulighed for at lave en hems hen over soveværelset for at skabe ekstra sovepladser. Rummene er ikke dybe og dermed skabes optimerede dagslysforhold. Høje vinduer fra gulvet giver et flot udsyn til klitterne.

Huset har to overdækkede terrasser i hver sin retning hvilket øger muligheden for udeophold. Facaderne er udført i både vandret og lodret træbeklædning med inddækninger og tagrender i zink.