Boligbyggeri i ny attraktiv bydel

Slagterigrunden Boligbyggeri

Etagebyggeriet er en del af et helt nyt område på en tidligere slagterigrund i Vrå, og skaber sammen med rækkehuse og dagligvarebutik rammerne for et nyt miljø med stor diversitet.

Der opføres to blokke på hver tre etager, med udvendigt trappetårn og overdækkede svalegange, som skaber forbindelsen til alle lejlighederne. Der er i alt fire lejligheder på hver etage, som er designet med en åben rumplan for at skabe et socialt og centralt samlingssted, samt udnytte flest mulige kvadratmeter. De to yderste lejligheder er trukket ud i facaden, hvilket minimerer svalegangens størrelse og skaber en
dybde i facaden.

Hele området forventes at stå færdigt i 2020.

ARKITEKTFIRMAET HOVALDT er arkitekt på projektet og har udviklet masterplanen for hele Slagterigrunden, tegnet etageboliger og tæt-lav bebyggelse, samt indretning af grundens udearealer. Endvidere har Arkitektfirmaet Hovaldt bistået med rådgivning for bygherre og dialog med myndigheder løbende i processen med udarbejdelsen af den nye lokalplan.